Bestil bogen
Udgivelsestilbud - kun 200 DKK
Også de lykkelige adoptioner har en bagside
Jeanette Søm Munks historie begynder en novemberdag i 1971 i Teheran.
Den dag bliver hun efterladt på en trappesten midt i den larmende iranske hovedstad. Hun er blot et par uger gammel.
Jeanette Søm Munk bliver fundet og bragt til et børnehjem, og da hun er otte måneder, kommer hun til Danmark – adopteret af et kærligt, jysk ægtepar.
Men trods en god og tryg opvækst, sætter den barske start på livet sine dybe spor.
Med sin selvbiografiske historie håber forfatteren at hun med sin udgivelse, kan give andre adopterede eller omsorgssvigtede nogen at spejle sig i.
![](https://din-vej.nu/wp-content/uploads/2021/06/Er-du-her-stadig-i-morgen-bog-dinvej.png)
★★★★★
Oplevelser og handlemønstre
★★★★★
Afslappet og naturlig
★★★★★
Målrettet og fokuseret terapi
”Er du her stadig i morgen?” udkommer den 18. juni 2021
Frygten for at blive forladt. Angsten for at miste. Lavt selvværd. Konfliktskyhed. Sorg. Posttraumatisk
stress. Skamfuldhed. Alt sammen noget, Jeanette Søm Munk har kæmpet med – og alt sammen noget, der bunder i, at hun tilbragte de første otte måneder af sit liv som hittebarn på et børnehjem i Iran.
”Vi lå meget for os selv, og jeg fik derfor ikke den symbiose med et andet menneske, som er så vigtig
for et spædbarn. Manglen på nærhed har sat dybe ar langt ind i min sjæl,” fortæller Jeanette Søm Munk.
Hun har tidligere fået professionel hjælp til at tackle følgerne af det omsorgssvigt, hun oplevede som spæd. I dag er hun selv uddannet psykoterapeut og hjælper andre adopterede med de udfordringer, der har fulgt med de svigt, de har oplevet.
Bestil bogen
Vi vender tilbage indenfor 24 timer.
Enhver adoption er forbundet med sorg
Målet med Jeanette Søm Munks udgivelse er blandt andet at give andre adopterede og omsorgssvigtede unge og voksne nogen at spejle sig i.
”Hele mit liv har jeg følt mig anderledes. Jeg har derfor altid søgt nogen, jeg kunne se mig selv i. Jeg ville jo bare gerne være som alle andre,” fortæller Jeanette Søm Munk. Selv om hun voksede op i trygge omgivelser hos en kærlig familie i Jylland, har en følelse af skam altid fulgt hende.
”Jeg husker en aften, da jeg som lille pige kom til at tale med mine forældre om, at jeg var adopteret.
Selv om jeg godt var klar over det, gjorde det mig ked af det. Jeg gik ud på toilettet og græd ned i et håndklæde.
Jeg ønskede ikke, at de skulle se mig sådan. Jeg burde jo være glad,” fortæller Jeanette Søm Munk.
En vigtig pointe i hendes bog er, at enhver adoption er forbundet med sorg – den er der bare ikke særligt meget fokus på, fordi der er en forventning om, at man er taknemmelig for at være adopteret.
”Jeg vil altid føle en sorg over den måde, jeg kom til verden på. En sorg, som andre adopterede og omsorgssvigtede også kan føle. Og den sorg er okay. For ingen synes, at den bedste start på livet er at blive efterladt på en trappesten eller på anden måde være blevet valgt fra,” siger Jeanette Søm Munk.
Har jeg ret til
at være her i verden?
Undervejs i bogen trækker forfatteren på sin faglige baggrund som psykoterapeut, og hun præsenterer læseren for nogle af de konsekvenser, der kan følge med det at være adopteret.
Ifølge Jeanette Søm Munk er et lavt selvværd en typisk ufrivillig følgesvend.
”Et liv, der begynder med et svigt, manglende tilknytning og bevidstheden om at være blevet forladt kan senere skabe grobund for dårligt selvværd. Har vi adopterede ret til at være her i verden lige så meget, som planlagte børn har? Det spørgsmål er der mange adopterede, der stiller sig selv.”
”Det handler om at føle sig værdig,” siger forfatteren, som håber, at bogen vil bidrage til, at adopterede og andre omsorgssvigtede unge og voksne vil få en større selvindsigt.”
”Når man lærer at forstå og acceptere de tanker og følelser, man har, så skal selvværdet nok følge med,” siger Jeanette Søm Munk.
Bogens udgivelse er rettet mod adopterede og på anden måde omsorgssvigtede unge og voksne samt pårørende og fagpersonale.
![](https://din-vej.nu/wp-content/uploads/2021/01/jeanette-din-vej.png)
Jeanette Søm Munk
– Min baggrund
Jeanette Søm Munk (f. 1971) er adopteret fra Iran i 1972 og vokset op i Jylland. Hun er uddannet gestaltterapeut ved Københavns Gestalt Institut.
Siden 2017 har hun arbejdet som selvstændig terapeut. Hun hjælper blandt andet adopterede – unge såvel som voksne – med de udfordringer, der følger med et liv som adopteret.
Jeanette Søm
Information
For interview: Kontakt Gitte Meyer Madsen på gmm@meyermedier.dk eller tlf. 29 42 15 14
- Titel: Er du her stadig i morgen?
- Forfatter: Jeanette Søm Munk
- Udgivelse: 18. juni 2021
- Sideantal: 158 sider
- Pris: 200 DKK